Reference number: 225200015
Vi søger:
Til vores nye afdeling i Aalborg, som åbnede i april 2024, søger vi en Sales Executive med pionerånd – én der trives med at være med fra start og kan tage del i at forme både kundeporteføljen og de lokale processer. Du brænder for at skabe værdi – både for kunderne og for forretningen, med flair for at finde de rette løsninger, hvad enten det gælder nye kunder eller eksisterende samarbejder. Du har et naturligt Hunter-gen og trives med at åbne døre hos kunderne – og du ved, hvordan du holder dem åbne. Som Sales Executive får du ansvaret for nysalg og udvikling af din egen kundeportefølje. Du kommer primært til at arbejde med transport og logistik i Danmark og Europa, i en udadvendt og selvstændig rolle med stor kontaktflade – både internt og eksternt. Som en af de første i vores Aalborg-afdeling får du desuden mulighed for at præge kulturen, strukturer og samarbejdsformer lokalt. Du bliver en vigtig del af opbygningen af et stærkt afsæt i Nordjylland, hvor vi starter småt – men tænker stort.